Økonomi- og gældsrådgivere søges til frivillig rådgivning i Haslev

Har du lyst til at gøre en forskel? Bliv frivillig økonomi- og gældsrådgiver i Haslev og hjælp mennesker med at genvinde fodfæstet økonomisk.

Økonomi- og gældsrådgivere søges til frivillig rådgivning i Haslev

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

I KFUM's Sociale Arbejdes gældsrådgivning På Fode Igen kan mennesker i udsatte livssituationer få gratis og uvildig rådgivning om deres privatøkonomi. Rådgivningen er akkrediteret af Rådgivnings Danmark.

KFUM’s Sociale Arbejde har siden 2009 ydet gratis gældsrådgivning, målrettet mod mennesker i udsatte livssituationer.

Gældsrådgivningen findes på knap 30 steder i Danmark, fordelt på KFUMs Sociale Arbejde i Danmarks sociale caféer og væresteder samt enkelte andre lokationer. Det er forskelligt fra sted til sted, hvornår rådgivningen foregår. Typisk sker det dog på hverdage i tidsrummet mellem kl. 15 og 19.

Formålet med rådgivningen På Fode Igen er at hjælpe udsatte mennesker til at få overblik over deres økonomiske situation og motivere dem til at reducere deres gæld. Målet er, at borgeren på længere sigt selv kan mestre sin økonomi og derved få en bedre livskvalitet.

Som frivillig forventer KFUMs Sociale Arbejde i Danmark, at du:

  • Har lyst til at gøre en forskel for mennesker, der har det svært.
  • Kan kommunikere med mange forskellige typer af mennesker.
  • Kan afsætte 2 timer hver anden uge.
  • Har interesse for økonomi og sagsbehandling.
  • Har en faglig relevant baggrund eller uddannelse – eksempelvis bankrådgiver, socialrådgiver, økonom, revisor eller jurist, eller du læser en relevant uddannelse.

KFUMs Sociale Arbejde i Danmark tilbyder:

  • Praktisk erfaring med økonomisk rådgivning og sagsbehandling.
  • Ansvar og alsidige opgaver og problemstillinger.
  • Intern uddannelsesdag, der vil klæde dig på til at arbejde som frivillig rådgiver samt løbende frivillige kurser og møder.
  • Mulighed for at styrke dit professionelle netværk.
  • Et arbejde, hvor du får mulighed for at hjælpe samfundets svageste og gøre en forskel.
  • Skriftlig udtalelse til CV efter 12 måneder.

Ansøgning:

Hvis du har lyst til at være frivillig, så send din ansøgning. KFUMs Sociale Arbejde i Danmark afholder samtaler løbende.

Såfremt du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte projektmedarbejder Michael Nielsen. Kontaktoplysninger finder du på KFUMs Sociale Arbejde i Danmarks hjemmeside, hvor du ligeledes kan læse mere om KFUMs Sociale Arbejde i Danmarks gældsrådgivningsprojekt ’På Fode Igen’ på www.kfumsoc.dk/projekter/paa-fode-igen.

KFUMs Sociale Arbejde i Danmark glæder sig til at høre fra dig.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Frivillig
Calendar Icon
Virksomhedens navn KFUMs Sociale Arbejde i Danmark
Location Icon
Adresse Vestergade 4a 2sal, 4690, Haslev
Calendar Icon
Kontaktperson Michael Nielsen
Se stillingsopslag