Gisselfeld Kloster Landbrug søger elev til planteavl, pr. 1. februar 2027

Er du klar til at dyrke dine færdigheder inden for planteavl? Gisselfeld Kloster Landbrug søger en engageret elev til spændende udfordringer fra 1. februar 2027.

Gisselfeld Kloster Landbrug søger elev til planteavl, pr. 1. februar 2027

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Gisselfeld Kloster Landbrug søger en elev med stor interesse for planteavl og maskiner.

Ansøgeren skal være godt i gang med uddannelsen som landmand, gerne med EUX – dette er dog ikke et krav.

Lidt om stillingen

I stillingen som landbrugselev vil der være hovedvægt på planteavl.

Derfor skal ansøgerens interesse og fokus være at kunne varetage og udvikle færdigheder inden for forskellige maskinopgaver, herunder anvendelse af nye teknologier.

I den daglige drift anvendes nyere maskiner med den nyeste teknologi af mærket John Deere. Der er desuden rigtig gode produktionsfaciliteter til håndtering af frø- og kornproduktion.

Ud over de mange traditionelle opgaver i landbruget udføres der også serviceopgaver for de øvrige driftsområder, herunder service- og vedligeholdelsesopgaver på virksomhedens eget værksted.

Til landbruget hører i alt 1.500 hektar, der dyrkes med frøavl, sukkerroer, maltbyg, brødrug og hvede. Desuden omfatter driften forvaltning af store græs- og naturarealer.

Velas tilbyder
  • Et spændende, alsidigt og udfordrende job, der giver indsigt i driften på et af landets største godser. Godset drives efter moderne drifts- og ledelsesprincipper, men også under hensyntagen til historiske og naturmæssige værdier.
  • En stilling, der med den rette indstilling, vil give ansøgeren mulighed for at udvikle færdigheder inden for planteavl og dermed bidrage til at blive en dygtig planteavler.
  • Ansøgeren bliver en del af et større hold med dygtige kolleger, der sammen med den rette instruktion sikrer, at funktionerne effektivt kan varetages – også på tværs af organisationen.
  • Ordnede ansættelsesforhold og løn med videre i henhold til overenskomst.
  • Mulighed for bolig.
Velas forventer, at ansøgeren er
  • Moden og som minimum 18 år gammel, samt besidder kørekort kategori B.
  • EUX'er, men dette er ikke et krav, eller i gang med landbrugsuddannelsen og færdig med første hovedforløb.
  • Positivt indstillet og har et godt humør – også i en travl hverdag.
  • Ansvarsbevidst og besidder gode samarbejdsevner.
  • Engageret og besidder ordenssans, samt har lyst og vilje til at lære.
  • Indstillet på og finder det naturligt at holde orden på maskiner, værktøj og omgivelserne i øvrigt, så disse fremstår præsentable.
  • Kan arbejde selvstændigt og påtager sig ansvar i forhold til uddannelsesniveau, samt kan indgå i et team.
Velas forventer, at ansøgeren har gennemført
  • Første hovedforløb eller EUX-forløb.
Arbejdsopgaver
  • Kørsel med og vedligeholdelse af større landbrugs- og entreprenørmaskiner.
  • Drænopgaver.
  • Drift af landbruget.
  • Medvirken til driften af den samlede virksomhed.

Tiltrædelse: 1. februar 2027.

Skriftlig ansøgning sendes til Gbs@gisselfeld-kloster.dk snarest muligt, indeholdende relevante bilag. Der vil løbende blive afholdt ansættelsessamtaler.

For eventuelle spørgsmål om stillingen kontaktes Gunnar Sørensen på mobilnummer 2386 6806.

Lidt om virksomheden

Gisselfeld Kloster er med sine 4.200 hektar et af landets største og smukkest beliggende godser. Virksomheden er organiseret som en erhvervsdrivende fond.

Hovedaktiviteterne er udover et traditionelt land- og skovbrug udlejning af 127 ejendomme, jagt, fiskeri, energi, events, turisme samt park- og slotsdrift. Der beskæftiges cirka 27 medarbejdere samt sæsonansatte.

Mere information findes på www.gisselfeld-kloster.dk.

Adresse: Gisselfeld Kloster, Gisselfeldvej 12A, 4690 Haslev.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 24.12.2026
Calendar Icon
Ansættelsesdato 1.2.2027
Clock Icon
Arbejdstid Elev
Calendar Icon
Virksomhedens navn Velas
Location Icon
Adresse 4690 Haslev
Calendar Icon
Kontaktperson Thorbjørn Andersen
Email Icon
Email than@velas.dk
phone Icon
Telefon +45 25 19 55 39
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

4690 Haslev

Se større kort